Ren svindel
Ren svindel. Da jeg ville betale i deres automat fik jeg en kvittering, hvor der stod, at jeg kunne køre ud af anlægget. En måneds tid senere sender de en regning og nægter at de kan se i deres system, at der var udskrevet en kvittering. Det er desuden ikke muligt at kontakte virksomheden, da de ikke har telefonsupport, og de har lukket for skriftlig kontakt efter mit udlejningsfirma ved en fejl betalte bøden. Håbløst foretagende - parkerer aldrig i et af deres anlæg igen. 10.06.21: Opdateret med svar til Flemming: Ikke overraskende forsøger du først at få fjernet anmeldelsen og derefter at tørre aben af på et datterselskab, som ikke er registreret på Trustpilot. Eftersom I er ansvarlige for jeres datterselskabs aktiviteter, er du velkommen til at sende anmeldelsen videre eller skrive deres kontaktinfo. Men det kommer næppe til at ske?
Rædselsfuld forretningsmodel!
Rædselsfuld forretningsmodel, der kun lukrerer på menneskelige fejl og glemsomhed, og som udgangspunkt altid tror på, at andre er dårlige mennesker og småkriminelle. På Cityparkerings hjemmeside står flg: “...vores servicemindede og uniformerede personale klar til at tage dialogen med bilisterne, uanset om det drejer sig om råd og vejledning, eller om de er uforstående overfor en kontrolafgift. Vores uddannede parkeringsvagter forstår samtidig, at der skal udvises en vis fleksibilitet og konduite overfor de handlende...”. Det ville klæde jer at efterleve jeres egne ord! Det er fuldstændig nyttesløst at prøve at klage over p-afgift. Man ved jo på forhånd, at griskheden overvinder medmenneskeligheden! Og beklageligvis går det jo i bind og grund ud over de forretninger man besøger. Jeg kunne ihverfald godt have brugt de 795 kr bedre i Lyngbys butikker, men nu er pengene væk, fordi jeg lavede en fejl og glemte at trække en billet til 2 timers gratis parkering(!!!) Det er så ubegribelig formålsløst med sådan en fælde.
Jeg blev overfuset af en parkeringsvagt…
Jeg blev overfuset af en parkeringsvagt fordi jeg ikke har købt parkeringstilladelse - som er valgfri 😆 Jeg bruger kun bilen en gang i mellem og sætter derfor p-skiven hver anden time, når jeg tager den på arbejde. Det forstod den morgenvrede p-vagt ikke og spurgte insisterende ind til, hvorfor jeg ikke havde købt p-tilladelse. "Hvordan kan du dog få en arbejdsdag til at fungere" og "har du ikke nok økonomi i din virksomhed til at leje en p-plads". Magen til morgensyre og bitterhed skal man lede længe efter. Til sidst sluttede vagten af med en lille hyggelig morgentrussel med et "når jeg ser din bil så tjekker jeg den HVER gang". Det er han velkommen til, det er jo trods alt hans arbejde 😂 Så tak til City Parkeringsservice A/S for at sprede sin vrede og ilterhed og ødelægge morgenhumøret.
Positivt overrasket
Parkeringstilladelsen, der kræves i bebyggelsen hvor jeg bor, var faldet ned, så da jeg kom ned til bilen efterfølgende dag, havde jeg fået en parkeringsafgift på 800kr. Jeg gjorde indsigelse og forklarede dem situationen, vel vidende at det var min egen fejl og at de nok ville afvise den, men heldigvis eftergav de afgiften.
Det er en ondskabsfuld…
Det er en ondskabsfuld forretningsmodel, der lukrerer på menneskelige småfejl. Tænk at man skal betale knap 800kr når man har sat p-skiven i en 2-timers-gratis parkeringsområde - hvor man i stedet skulle have trukket en billet i en automat. Jeg handler i en Meny, hvor man skal sætte skiven, men handlede en dag i en anden Meny og læste ikke skiltet godt nok, så jeg troede at alt var i orden. Det kostede.
City Parkering er et PLATfirma
for de sletter bare en gyldig registreret P-tilladelse for at kunne udskrive endnu flere p-afgifter for den samme bil! Da jeg stod for oprettelsen af P-tilladelser for vores beboere, kom jeg til at bytte om på 2 tal i bilens reg.nr., hvilke medførte 2 P-afgifter, da beboeren ikke havde flyttet sin bil efter den første. Jeg ringede for at få annulleret afgifterne, men fik at vide, de var udfyldt korrekt, og de derfor ikke ville annullere dem på trods af, at jeg fortalte City Parkering, at de netop IKKE var udfyldt korrekt, da jeg var kommet til at bytte rundt på 2 tal i bilens reg.nr. Jeg fik rettet det til det rigtige, men alligevel fik beboeren 2 AFGIFTER MERE! City Parkering havde simpelthen slettet tilladelsen fordi jeg havde gjort indsigelse, og det skulle så gå ud over beboeren, som nu havde fået oprettet en helt korrekt tilladelse. Derfor fik jeg boligselskabet til at annullere alle 4 afgifter - men City Parkering havde klaget over min indsigelse, så jeg ikke længere kan oprette P-tilladelser for beboerne. Helt fint med mig, men så gik det desværre ud over vores varmemester, som nu har fået pålagt sig endnu en opgave, som oprindelig var bestyrelsens arbejde, da bestyrelsen havde fået P-aftalen i stand. Enig, vi har haft et fantastisk godt samarbejde gennem årene, og så er det synd, at det skal ødelægges på grund af en dum tastefejl. Det er dog ikke korrekt, at alle 4 kontrolafgifter er udstedt, inden køretøjet havde en korrekt oprettet tilladelse, for de 2 sidste er givet EFTER jeg havde rettet reg.nummeret d. 25., men den slettede City Parkeringsservice og oprettede den først igen d. 31, så P-vagterne kunne nå at udskrive 2 afgifter mere i mellemtiden. Ja, beboeren fik godt nok annulleret alle 4 afgifter, men I får jo jeres penge alligevel, da de så bare bliver trukket fra vores afdelings tilgodehavende fra jer. Bestyrelsen har overvejet at få opsagt vores aftale ved næste afdelingsmøde på grund af dette, men i betragtning af vores ellers gode samarbejde, har vi indtil videre besluttet at henlægge sagen. I øvrigt hedder jeg D i c k, men det må jeg ikke hedde på min facebook profil, så derfor Peter her :-) Pudsigt, for jeg nåede lige at tage et screenshot, inden jeg blev udelukket fra jeres parkeringsliste, og der stod, at det rigtige reg.nr. først blev oprettet 31/03/2021 kl. 12:15 direkte kopieret fra jeres egen liste, og min korrekte registrering d. 25-03-21 kl. 11:52 var blevet slettet, så den fra d. 25. må være skrevet 6 DAGE før reg.nr blev rettet af jer. Synes vi skal stoppe her, men vil I mere, så ring til mig i stedet for - I har allerede mit tlf.nr., men kan I ikke finde det, så har I min mail. Hvis I ikke har klaget over mig, hvorfor kan jeg så ikke længere oprette P-tilladelser??? Vil overveje om vi vil beholde jer ved næste afd.møde.
Verified
Så fik jeg en afgift
Så fik jeg en afgift, da jeg ikke kunne starte min bil og måtte lade den stå på tankstationen på Sorøvej, da bilen ikke kunne køre og blev afhentet 1 time efter af SOS Dansk autohjælp Jeg forklarede Cityparkering herunder og fik desværre et svar som jeg havde frygtet, men forventet. Jeg havde været inde og kigge på trustpilot, hvor de aldrig svarer... larmende tavshed og kun girokort ud. Kommunikationen herunder - WOW et dårligt selskab med en skidt moral. Kun regler, paragrafer og ingen konduite. Jeg sender nu min klage videre til parkeringsklagenævnet og er meget spændt på om det bare er ulven der vogter får.... ------------------------ Det er helt i tråd med hvad jeg tænkte et indtægtsgivende firma ville komme frem til, desværre. Der skal virkelig god moral til at drive et firma af den kaliber. Hvad ville i dog have jeg skal gøre. Min bil kan ikke køre - jeg kan ikke skubbe næsten to tons ud af tankstationen alene, og hvis jeg kunne ville det være med stor risiko, da servoen jo ikke virker og en påkørsel af andre ting ville være i høj risiko. Og så kommer all truslerne - det er virkelig usmageligt og jeg forstår simpelthen ikke dem der arbejder et sådan negativt sted. Der findes rigtig mange gode P firmaer der faktisk tager kundernes ord for gode varer, især når der kan argumenteres for hvorfor en bil stod på et bestemt tidspunkt hvor den ikke måtte. Jeg har jo IKKE parkeret bilen med det forsæt at betale parkering eller på nogen måde at få en fordel. Jeg har stillet min bil af NØD - BILEN KUNNE IKKE KØRE - OG DEN HOLDT DER KUN INDTIL DANSK AUTOHJÆLP KUNNE NÅ FREM - GODT ! TIME. Vi skal anmode Dem om at indbetale det skyldige beløb på kr. 795,-. Jeg vil gerne bede jer overveje igen, da jeg ellers sender denne et step op, både i jeres system, til dem der har hyret jer, og til pressen. Det er simpelthen ikke acceptabel forklaring fra jeres side at fastholde afgiften på. De kan indbetale beløbet via kreditkort på ....... ------------------------------ Jeg forventer et svar inden for indbetalingsperioden på 10 dage, så jeg kan gå et step op, inden i sender til inkasso etc. Yderligere vil jeg simpelthen, ved afslag endnu engang, overveje en advokat en gang for alle, for at se om der ville være præcedens for lignende sager, hvor der kan dokumenteres at det ikke er parkering, men standsning af nød - hvor fx bilen ikke kan køre. Fra cityparkering Vi bekræfter modtagelsen af Deres skrivelse, i hvilken De gør indsigelse overfor pålagte kontrolafgift. Vi har naturligvis overvejet Deres indsigelse, men er beklageligvis kommet til det resultat, at vi må afvise denne Det er muligt, at køretøjet med registreringsnummer BD40107 ikke kunne starte den pågældende dag, men dette berettiger Dem ikke til at holde ulovligt parkeret på et privat område. På denne baggrund fastholdes afgiften. Vi har det princip, at vi ikke sender de sædvanlige rykkerskrivelser, når der er gjort indsigelser imod kravet. Derimod videresender vi uden yderligere varsel sagen til inkasso, såfremt vi ikke har modtaget Deres indbetaling senest 10 dage fra dags dato. Dette vil medføre yderligere omkostninger, der skal betales af Dem. Vi skal anmode Dem om at indbetale det skyldige beløb på kr. 795,-. Jeg vil gerne bede jer overveje igen, da jeg ellers sender denne et step op, i jeres system. Det er simpelthen ikke acceptabel forklaring fra jeres side at fastholde afgiften på. De kan indbetale beløbet via kreditkort på............ Kommentar : Hej Cityparkering. Min bil BD40107 var ikke parkeret på tanken Sorøvej 37, men gået i stykker. Bilen kunne ikke starte, så jeg kunne ikke fjerne den fra tankstationen. Jeg tog bus og toget videre hjem til Fyn og bestilte straks Dansk Autohjælp til at bugsere bilen. Jeg fik bilen placeret væk fra standerne, men den kunne ikke starte så jeg kunne ikke placere den andre steder. Jeg havde intet med til at skrive på, men P skiven viste trods alt bilen var stillet ca. 1 time tidligere da i observerede den. Jeg er ved at søge aktindsigt i min transport, så jeg kan sende den til jer som dokumentation. Hvad gør jeg herfra. Frafalder i uden dokumentation eller skal jeg sende den til jer?
Fik en parkeringsbøde efter at have…
Fik en parkeringsbøde efter at have tastet et tal forkert i min parkeringsapp. Indgav en klage og fik svar inden for en halv time at min bøde blev eftergivet.
Parking Mafia
ved min seneste flytning havde jeg lejet en kassebil til at transportere mine møbler og parkerede på en parkeringsplads, ejet af dette griske firma. jeg betalte for at holde på pladsen, p-billetten i forruden, jeg parkerede meget nøjagtigt mellem linjerne( selvom bilen var stor). Bilen var dog så lang at den ikke kunne være i parkeringsbåsen, så jeg holdt et sted hvor der var massere plads bagved så andre billister kunne kører forbi. jeg holdt der i 45 minutter imens jeg flyttede ind, og kørte så væk igen.. i de 45 minutter har der stået en p-vagt og holdt øje med mig og givet mig en bøde på 800,- for ''ikke at holde i de markerede båse''det er simpelthen til grin. Der er jo ikke fysisk plads i en p-bås.. ... hvad er alternativet? ikke at flytte??? sikke et fusket og beskidt firma!
Pas på - de respekterer ikke deres egne kunder
City Parkeringsservice er hyret til at holde uvedkommende biler væk fra min boligforenings parkeringspladser. Som kunde og den der skal hjælpes af deres service, regnede jeg med en rimelig behandling fra dem - men nej. Min kæreste fik en bøde for at have en korrekt og tydeligt udfyldt P-tilladelse, men dog skrevet med en makeup-blyant, der var lige så tydelig som en kuglepen og ikke til at viske ud, men dette var ikke godt nok for City Parkering. Trods en meget venlig henvendelse til dem, om ikke de kunne se at dette var mod reglens ånd, når jeg kunne dokumentere at bo der og at hun havde gyldig grund til at være der. Ikke kun var der ingen kære mor, men de direkte løj mig op i ansigtet, når de i deres svar skriver: "Det er en forudsætning for, at holde lovligt parkeret, at man har en gyldig tilladelse til området fra City Parkeringsservice A/S siddende tydeligt og læseligt i forruden. Dette var ikke tilfældet under Deres parkering." Dette er lodret løgn - tilladelsen var meget tydeligt udfyldt og sad tydeligt i forruden. Lad mig lige gentage: den ENESTE fejl var at tilladelsen var udfyldt med den forkerte type pen. Så hvis nogen skulle overveje at hyre dem til at varetage deres interesser: pas på! City Parkeringsservice er ikke anderledes end rockere der deler dummebøder ud, og vil bruge enhver chance for at røvrende deres egne kunder. Tilføjelse: Deres svar her er jo en perfekt illustration af problemet. De tror regelrytteri for at udnytte deres egne kunder, hvis interesser de er ansat til at varetage, er en god ting, og de er stolte af at afpresse dem for petitesser. Tak for demonstrationen, City Parkering. Tydelig advarsel til enhver, der kunne finde på at benytte dem som parkeringsselskab.