user image

Kenny Andreasen

04 April 2017, 01:46

  • DK

Jeg synes fortsat det er noget svineri - men vil I ikke svare?

Kære City Parkeringsservice, Sammen med den ene stjerne (man kan ikke give 0), følger her en konstatering og et ønske. Konstateringen er, at jeg egentlig har opgivet at I tager fornyet stilling til min sag (omend jeg meget gerne ser at I gør det). Ønsket er et svar på, hvorfor I holder fast i jeres afgørelse. Da jeg ser I har for vane at svare her på Trustpilot (og ros for det!), prøver jeg derfor denne kanal, efter I har ignoreret gentagne mails samt slettet mine kommentarer på jeres Facebook-side (og blokeret mig som bruger). Kære CPS, hvorfor agerer I som I gør; Har I ingen forståelse for nødsituationer? Mener I ikke, det er jeres rolle at vurdere hvad der er menneskelig nødsituation, men blot forholde jer til skiltningen (aka I agerer som maskiner og ikke som mennesker)? Eller tror I ikke på min historie? Jeg søger, oprigtigt nysgerrigt, et svar herpå. Jeg forstår simpelthen ikke jeres vurdering i den konkrete sag - dertil ligger vores værdisæt bare for langt fra hinanden. Nedenfor min oprindelige indsigelse, sags nr. samt jeres svar. Mvh Kenny Andreasen Jeg skrev: Navn : Kenny Andreasen Date : 06/02/2017 11:59 Kommentar : Kære City Parkeringsservice, Jeg vil gerne gøre indsigelse mod afgift modtaget/pålagt d. 31/1, og ønsker at forklare baggrunden herfor. Jeg parkerede på en tom plads foran Barselshotellet i Aldersrogade, med katastrofeblink påsat. Jeg holdt der i ca. 11 minutter, og baggrunden for at holde der med katastrofeblink påsat var som følger: - Jeg var på pgl dato blevet far for 5 dage siden, familien var indlagt på Barselshotellet - Ifm udskrivning skulle jeg hente bilen, som holdt langt væk. Jeg ville parkere på gratispladserne uden for gården, men undervejs ringer barnets mor til mig om et akut opstået problem med vores barn (vejrtrækningsproblem pga noget i den gale hals) - Jeg parkerer derfor bilen på en af de 3 frie pladser, påsætter katastrofeblink, og løber op. - Bilen blev derefter flyttet hurtigst muligt. - Jeg forsøgte i situationen at finde jeres vagt på området og forklare ham forløbet, jeg fandt ham dog ikke. Jeg håber at ovenstående giver en forståelse for situationen. Med venlig hilsen Kenny Andreasen --- I skrev: --- fre. 17. feb. 2017 kl. 08.18 skrev Indsigelse : Rødovre, den 17. Februar 2017 Vedr.: Kontrolafgift nr. 359805533023 Vi bekræfter modtagelsen af Deres skrivelse, i hvilken De gør indsigelse overfor pålagte kontrolafgift. Vi har naturligvis overvejet Deres indsigelse, men er beklageligvis kommet til det resultat, at vi må afvise denne. Køretøjet med registreringsnummer ZP27543 holdt parkeret på privat område, på adressen Aldersrogade 6/Hammershusgade, den 31/01/2017 kl. 15:15. Det er en forudsætning for, at holde lovligt parkeret, at man har en gyldig tilladelse til området fra City Parkeringsservice A/S siddende tydeligt og læseligt i forruden. Dette var ikke tilfældet under Deres parkering. Som fører af køretøjet har man selv ansvaret for, at overholde parkeringsrestriktionerne når man parkerer på privat grund. Parkeringsrestriktionerne er gældende for alle parkanter på området, uanset ærinde og tilhørsforhold. På denne baggrund må vi desværre fastholde Deres afgift. Der er på området tydelig skiltning, hvoraf det fremgår hvilke parkeringsrestriktioner der er gældende. Vi har det princip, at vi ikke sender de sædvanlige rykkerskrivelser, når der er gjort indsigelser imod kravet. Derimod videresender vi uden yderligere varsel sagen til inkasso, såfremt vi ikke har modtaget Deres indbetaling senest 10 dage fra dags dato. Dette vil medføre yderligere omkostninger, der skal betales af Dem. Vi skal anmode Dem om at indbetale det skyldige beløb på kr. 750,- pr. afgift. Dette gøres på følgende Fi-kode: KODE Hvis De ønsker, at betale over netbank, kan dette ske på kontonummer 3129 10013771. Swift: DABADKKK. Iban: DK333 00000 10013771. De kan også betale via vores hjemmeside. De bedes anføre afgiftens løbenummer på indbetalingen. Vi imødeser Deres indbetaling. Med venlig hilsen City Parkeringsservice Line Larsen

user image

Thomas Strøjer

24 March 2017, 23:12

  • DK

Mangler svar fra jer, så jeg prøver igen!!!

Jeg er da glad for at det giver mening for jer, jeres parkeringsbilletter som jeg har og som jeg har vist jer, korrekt udfyldt, de gælder i 24 timer, men de billetter I selv skriver ud gælder i dette tilfælde 10 t og 20 min. giver super god mening. Jeg har betalt jeres bøder nu også med inkasso tillæg, håber ikke at jeg møder en af jeres medarbejdere på gaden lige med det samme, for han/hun skal få en påtale for jeres utroligt dårlige måde at føre forretning på. Kære Cityparkering Jeg er ovre i København for at tage mig af min kammerat, som har været inde og få skiftet begge hans knæ på Bispebjerg hospital, jeg er normalt bosiddende på Bornholm. Til min store ærgrelse modtog jeg forleden ikke mindre end 2 P-bøder efter at have parkeret på Bispebjerg bakke 9. Jeg glemte simpelthen at tjekke tilladelsen i ruden og fandt efterfølgende ud af, at den var endt nede på gulvet, da jeg smækkede bildøren. Det var utrolig uheldigt og dumt af mig. Jeg er fuldt ud klar over, at p-tilladelsen skal være synlige, og at det volder jeres medarbejdere en ekstra arbejdsbyrde at skulle lede efter billetter eller p-tilladelser, der ikke ligger, som de skal. Og naturligvis er I nødt til at have generelle regler for, at p-tilladelsen skal kunne aflæses. Jeg er dog noget undrende over at jeg modtager ikke mindre end 2 P-bøder, første udfærdiget kl. 17,20 og den næste 03,46, da der vel ikke skal skrives mere end 1 bøde pr. 24 timer, som også er det antal timer som p- tilladelsen er gyldig? Jeg beklager derfor meget det ekstra arbejde, min sløsede omgang med p-tilladelsen har medført. Jeg håber dog samtidig på jeres forståelse for, at jeg har en tilladelse til at parkere inde på en af de få parkeringspladser der er på Bispebjerg bakke 7-11 og at I derfor vil overveje at se bort fra min dumme forseelse denne gang. Jeg vedlægger en kopi af parkeringstilladelsen til jeres vurdering – og vil selvfølgelig fremover være særligt opmærksom på at placere min tilladelse sikkert og synligt. Løbenummer 035810117165846 + 000359688222827 At i sender et standard brev, som svar på ovenstående, hvor i at I forklarer at I har kigget på klagen og er kommet frem til at I har handlet korrekt, og at I har videresendt sagen til inkasso kan jeg stille mig noget undrende over, virker som om at I har taget og kigget på de to bøder som to enkelstående sager? hvilket undrer mig eftersom jeg har vedlagt billed dokumentation, for at underlette jeres håndtering af sagen. Jeg stiller mig undrende over jeres måde at håndtere denne sag, og henviser til følgende skrivelse fra højesteret: Østre Landsret har ved dom af 11. december 2015 stadfæstet en byretsdom om frifindelse af en bilist, der havde fået to kontrolafgifter, som følge af ulovlig parkering på et privat område, der var reguleret af privatretlige regler. Landsretten kom frem til i overensstemmelse med Højesterets kendelse fra 2014, at der måtte mindst være et kalenderdøgn mellem hver afgiftspålæggelse. Landsretten påpegede endvidere, at afgiftspålæggelse for parkering fra det ene døgns aften til den følgende dags morgen ikke var en rimelig sam­menhæng mellem på den ene side omfanget og betydningen af bilistens overtrædelse af parkeringsvil­kårene og på den anden side konsekvenserne for ham i form af to pålagte kontrolafgifter. Bilisten blev derfor frifundet under henvisning til, at det vil være urimeligt at pålægge ham til at betale to kontrolafgifter i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Mvh Thomas

user image

Amira L.

21 March 2017, 20:27

  • DK

Fusk

Jeg besøger min bror for første gang efter flytning, dvs. parkerer min bil i et beobelsesområde hvor man naturligt ikke forventer at der er risiko for parkeringsafgifter. Pga. astma tager det mig lige lidt tid at komme op, hvor jeg kort hilser og får stukket tilladelsen i hånden (skiltet står placeret dårligt så jeg vidste intet om at der skulle tilladelse til før jeg var oppe i lejligheden). Til den tid jeg når ned igen (vi snakker 10-15 minutter i alt fra jeg parkerede) har jeg en fin parkeringsafgift på forruden. Jeg laver selvfølgelig en indsigelse hvor jeg pænt forklarer at jeg desværre ikke kan gå så hurtigt op af trapper og som førstegangsbesøgende er det jo svært at have parkeringstilladelsen med. Forklarer at jeg selvfølgelig fremover har en stak liggende i bilen nu hvor jeg har taget en ordenlig omgang med efter besøget - tænker at de søde mennesker nok kan se, at det de forventer var lidt af en umulighed. Desværre får jeg en mail med det svar at 1) skiltet er placeret tydeligt og 2) DE har vurderet at ALLE kan nå det på 5 minutter. Med andre ord skal en handicappet person, der skal på besøg på 6 sal, kunne nå op og ned på sølle 5 minutter så vel som en maratonløber, der skal besøge en ven i stueetagen. Det er min fejl at jeg overså skiltet, trods det efter min mening er uheldig placering (jeg ville være nød til at parkere bilen i et sving for at kunne læse det) men det kan ikke forventes at man skal kunne nå at sprinte op og ned af trappene på den korte tid, skilt eller ej. 6 år med kørekort og jeg har ikke så meget som parkeret skævt - og nu skal jeg betale en afgift for at have dårlig kondi? Jeg har tre blebørn (ja - vi forventede ikke tvillinger ;)) og 500 kr tilbage til mad resten af måneden. Bom bom - skal man betale og lade børnene sulte, eller ende i inkasso og betale 3 gange så meget og lade børnene sulte endnu mere senere hen? Jeg håber jeres børn får en skøn dag!

user image

Cecilie Abildgaard

13 March 2017, 17:37

  • DK

Håbløst indsigelsessystem

Fik en p-bøde for parkering på brandvej på trods af at skiltningen tillod af- og pålæsning. Jeg indsiger derfor bøden 1 gang. Får svar tilbage, at parkering ikke er tilladt på brandvej. Jeg indsiger derfor 2 gang, denne gang vedhæftet et billede af parkerings-skiltet hvorpå det fremgår, at af- og pålæsning er tilladt. Og denne bliver meget hurtigt afvist (begrundelsen er, vist nok at der ikke har været nok aktivitet omkring bilen) Jeg indsiger derfor 3 gang - denne gang med bevis på at jeg skulle flytte ud af lejligheden fra 4 sal samt en forklaring om, at der ikke forefindes elevator og at jeg grundet dårlig ryg ikke kommer op og ned så nemt. Jeg vedhæftet kiropraktorregninger samt et skriv fra en tidligere politi-kommissær som bl.a. forklarer at af-og pålæsning ikke kræver kontinuerlig aktivitet omkring bilen. Imens jeg sidder og troligt afventer svar på min 3 indsigelse dukker der pludseligt et brev op fra inkasso! Jeg bliver da helt paf da jeg jo har lavet indsigelse og sagen derfor skal være sat i bero? Jeg mener dertil også, at jeg har indgivet nye oplysninger i sagen i alle 3 indsigelser der beviser at der var tale om et flytte-situation samt begrundelse for, at der ikke have været aktivitet omkring bilen i pågældende minutter. Alligevel er sagen pludselig, og uden varsel, røget til Inkasso. Ikke så meget som en rykker har jeg modtaget (udover selve bøden, naturligvis) Ringede til Cityparkering som blot sagde, at sagen var overgået og jeg måtte henvende mig til Inkasso-firmaet. Inden der blev lagt på fik jeg dog bekræftet at min 3 indsigelse VAR blevet modtaget - i giver nemlig ikke kvitteringer på modtagelse hvilket ærligt er temmelig irriterende. Rimelig dårlig behandling alligevel og jeg forstår stadig ikke, at sagen bare sådan ryger til inkasso når man har opgivet nye oplysninger i sagen. Dårlig stil. Edit: Hej Flemming, Tak for din besked. Løbenummeret er 035104912823985. Edit 2: Hej igen og tak for svar :) Korrekt, i den første email jeg modtog stod der det der med rykkere, det har jeg overset, min fejl! Dog står der ikke noget om dette i svaret på indsigelsen nr. 2 (jeg sendte en mere da jeg ikke lød til, at de første indsigelse blev rigtigt læst) og i dette svar står der "Vælger De at gøre yderligere indsigelse, forbeholder City Parkeringsservice A/S sig retten til ikke at besvare denne, medmindre der fremkommer nye oplysninger i forhold til Deres første og anden indsigelse." Jeg indsagde 3 gang, denne gang med flyttebevis, beboer-mappe for ejendommen hvor p-reglerne står beskrevet samt nogle andre ting. Alle oplysninger var nye oplysninger som beviste min årsag til at holde på området (hvor af- og pålæsning er tilladt jvf. skiltningen på området). Derfor forstår jeg heller ikke hvorfor i bliver ved med at henvise til "den private ejendomsret" da jeg jo var i min fulde ret til at holde på området i forbindelse med af- og pålæsning jvf. beviser på disse regler vedlagt i min 3 indsigelse. Hverken i beboer-informationen eller på skiltningen på området er det påpeget hvor længe en af- og pålæsning må finde sted og derfor mener jeg stadig, at bøden ikke var berettiget. Det var den ene ting... Men det næste er det faktum, at i sendte mig videre til inkasso på trods af en 3 indsigelse hvor jeg havde vedlagt nye oplysninger i sagen (flyttebevis, beboer-info for ejendommmen,samt andet) såeh; den mangler jeg også stadig lige en forklaring på da jeg, også her, desværre er lodret uenige i jeres behandling af min sag :) Ang. kvittering så tror jeg det vil være rigtigt rart for jeres fremtidige kunder. Kunne også være fedt hvis man modtog, sammen med kvitteringen, en kopi af ens skriv for yderligere dokumentation. Med venlig hilsen Cecilie

user image

Jan Rægaard

10 March 2017, 14:42

  • DK

Gider ikke engang undersøge en indsigelse mod afgift

Jeg modtog en rykker, for en kontrolafgift jeg ikke havde betalt - slet og ret fordi jeg ikke havde modtaget den. Jeg retter henvendelse (kan kun ske skriftligt, da man ikke gider snakke med 'kunder'), og udbeder mig dokumentation, da min bil simpelthen ikke har været på lokationen, eller overhovedet været tæt på. Efter 15 (femten !) ugers behandling får jeg en afvisning af min indsigelse, til trods for at billededokumentation er af så ringe kvalitet, at man stor set ikke kan se noget ud fra den. DOG kan man se at der ikke er tale om bilmærke som min, og at nummerpladen ikke er korrekt (der er tale om en tastefejl, da min nummerplade og den 'rigtige' nummerplade ligger lige op af hinanden, kun med ét bogstavs forskel, et bogstav som på tastaturet ligger umiddelbart ved siden af. Kontrolafgiften er også skrevet ud på en Honda, min er en Fiat). Parkeringsvagten har, med andre ord, fået tastet forkert nummerplade ind i systemet, men det får nu ikke CityParkering til at lave om i noget. De fastholder deres krav, og truer med inkasso og retssager. Der kan ske fejl, men når man ikke engang gider ulejlige sig med at undersøge en indsigelse, må jeg erkende at min tålmodighed er opbrugt. Har d.d. sendt indsigelse nummer to, og afventer så om jeg havner i diverse inddrivelsesinstanser og retssystemer - men imødeser dog disse med sindsro - der er ikke fugls føde på deres dokumentation. Kontrolopslag på 'nettet' på den nummerplade, billeddokumentationen viser, viser en bil mærket Honda - som kontrolafgiften er udskrevet til. Duperende iøvrigt at give en 'kunde' 10 dages behandlingstid på en skrivelse, sendt ud med PostNord - samme foretagende, som en anden virksomhed jeg for nyligt havde kontakt med, men som bekendtgjorde at de, erfaringsmæssigt, kunne have op til 11 dages ekspeditionstid med ... PostNord - kun på selve transporten af et brev fra punkt A til punkt B. Hej Flemming - anden gang var lykkens gang - jeg ringede også ind, da min indsendte e-mail blev besvaret på en sådan måde at jeg var i tvivl om Cityparkering ville se på sagen - overhovedet, og så løste sagen sig - og, blev det mig oplyst, den korrekte ejer af kontrolafgiften ville blive kontaktet istedet - men jeg synes stadig at I burde have taget min henvendelse seriøst, frem for automat-afvise - for billeddokumentationen ER altså ikke til at tage fejl af, hvorfor det er helt ude i hampen at afvise min indsigelse - så bli'r far nemlig ikke bare skuffet, men også sur ! - hvorom alting er, er der nu kommet en afklaring, så tak for at stille dig til rådighed, og god weekend

user image

Jeppe

02 March 2017, 20:36

  • DK

P-vagt dårlig oplysning

Har været ude på jeres parkering på stamholmen, var inde i centret da jeg skulle aflevere noget (Tungt) træningsudstyr, da jeg er halvvejs er jeg ude ved bilen igen for at hente mere, da jeg støder på jeres p-vagt og har ingen p-skiver men spørger dog alligevel jeres pvagt om jeg må holde på pågældende sted og at jeg færdig om max 10-15min, og han svare at det er i orden hvis det er det jeg skal, nu har jeg fået en p-bøde med posten, han havde ikke engang sat en i ruden, det kan da ikke være rigtigt at i tillader jeres P-vagter at lyve folk lige direkte op i ansigtet eller hvad?? Har forresten også vedhæftet et billede i min indsigelse, hvorfra du kan se der ingen p-bøde er i min rude, plus receptionisten også så at, han ikke havde sat en bøde i min forrude. Løbernummeret er 35108453911786 Og går ud fra der ikke kommer rykkergebyrer, mens i behandler min Sag?

user image

Lars Henriksen

02 March 2017, 02:28

  • DK

Intet bidrag til samfundet – alene anti’service’

‘..eller det er vel nærmere en holdning :-)’ er en hyppigt anvendt kommentar fra jeres side. Ja, holdninger vi nogen der har. Og så er der jo parkerings’service’selskaberne. Hvorfor 750Kr modsat de 510 man betaler mange andre steder? Svaret er at ’prisen er fastsat af brancheforeningen’. Nå, jamen dejligt at er i enige om at ville tjene en masse penge. Har i evt også talt med dem som skal betale? Det kan jo være de har en anden holdning? Tænker især den ’service’ i leverer. Kan se af jeres posts at servicen dog ikke retter sig mod borgerne men ’ejerne af de parkeringsarealer vi servicere’. Det er jo nærmest også mest det modsatte af service i leverer, til alle os som skal betale. Og nej, jeg har ikke holdt til gene for nogen, taget andres plads, holdt for længe, eller andet, jeg har bare været uheldig at min elektroniske p-skive havde et ildebefindende. Ja, det er mit ansvar, men det ændrer ikke på, at jeg skal betale for en anti-service, uden at have været nogen til last for nogen som helst. En hyppig kommentar her på Trustpilot er at i absolut intet samfundsmæssigt bidrag yder. Det er fuldstændig korrekt observation. Som nogle af de absolut få ’virksomheder’ får jeres selskab indtægt ved intet at levere. Tænk hvis resten af samfundet prøvede det samme. Interessant tankeeksperiment…. Jeg undlader naturligvis ikke at gøre forretninger som anvender jeres ’service’ opmærksom på at det er sidste gang jeg handler der, alene på grund af deres forhold til jer. Det duer simpelthen ikke at have sådan nogen selskaber som jer, selvom i har juridisk bagland i orden.

user image

Mette

10 February 2017, 18:46

  • DK

Hvad er det for en måde at drive virksomehd på?

Modtog en påmindelse om manglende indbetaling af kontrolafgift i går. Jeg har aldrig fået nogen bøde, og kunne ikke se hvor jeg skulle have holdt på en privat parkeringsplads og ikke stillet min P-skive. Gik på nettet og så at der lå fotos af min bil - der holder parkeret på de mærkede P-pladser på Strandvejen 102-104, 2900, der tydeligt er mærket 'NORDVAND'. Disse parkeringspladser er stillet til rådighed af Nordvand til området beboere så længe Lille Strandvej er gravet op. På jeres første foto er det tydeligt at se at jeg holder inden for denne mærkning, hvis man tæller pladserne bagved fra venstre, så holder jeg på den 2. yderste plads INDEN for det NORDVAND-mærkede område. Så jeg synes at I skal se på jeres egne fine foto en gang til og tjekke de tydeligt mærkede 'NORDVAND' skilte endnu en gang. Jeg har gjort indsigelse til denne afgift. Der er ingen mulighed for at kontakte jer telefonisk, og nu skal jeg bruge tid og komme helt op i det røde felt fordi I IKKE har orden i tingene og udskriver kontrolafgifter, hvor de ikke er berettiget. 35107313200182

user image

Christoffer

10 February 2017, 05:28

  • DK

Hvordan kan sådan en "virksomhed" eksistere

Jeg kan simpelthen ikke forstå at jeres behandlingstid skal være på 3-4 måneder ! Nå i kræver at vi bilejere SKAL betale indenfor 10 dage. Desuden forstår jeg ikke at i køre med 50 % højere "afgifter" sammenlignet med kommunale parkeringstjenester. (510 kr. vs 750 kr. !) Det altså priser der er oppe at konkurrer med færdselsbøder - hvor der rent faktisk er risiko for at folk kommer til skade. HELT SERIØST - så kan jeg slet ikke se hvorfor en virksomhed som jer har lov at eksistere ? I kan hæve afgifterne og pålægge alle de ekstra gebyrer i ønsker. Pengene går udelukkende til jeres firma - ved kommunale parkeringstjenester ved man da pengene i en eller anden grad går til det offentlige (os alle!). Jeg kan ikke se hvad i som firma bidrager til samfundet ? I producere intet, i gør ikke gaderne sikrer, i har ansatte der højst sandsynligt går stille med dørene om at de ansatte et sted hvor man ikke gavner nogen eller noget og i kan jo se ud fra vurderingen på trustpilot at i har dannet samme tilfredshed som firmaer der snyder folk for deres penge (meget ligesom jer). Og grunden til i bliver "rost" af jeres "kunder" er sku da fordi de for en bid af kagen.

user image

Mads

08 February 2017, 21:00

  • DK

2 bøder på 1 parkering?

Har fået 2 bøder på en parkering, hvor skiltning mildest talt er MEGET tvivlsomt! Begge er sket indenfor 10 timer. Før jeg har set mig om, kræver i nu 2000 dkk for denne ENE parkering, og vil sende mig til inkasso!!!! Tror ikke jeg kender en eneste der føler de har haft en retfærdig oplevelse med jer! I er ikke en service virksomhed, men i gør heller ikke meget for parkeringsvagters i forvejen dårlige ry!! 0/5 stjerner!